Udtalelser

Nedenfor er udtalelser fra mennesker som har modtaget min hjælp og vejledning over en kortere eller længere periode.

Finn ser de centrale facetter i den/de personer han sidder overfor. Altid med ydmyghed, hjertevarme og stor intuition. Med mange år i livets skole har han fået stor erfaring og mange oplevelser på egen krop. Ligeledes har han hele tiden søgt og fået ny viden på sit felt. Jeg har kendt Finn i omkring 30-40 år og han har hjulpet mig i mange svære situationer.

– Benny

 

At komme på Rettestrup Mølle, har alle dage været et sandt åndehul for mig. Et sted, hvor jeg kan møde op, og blive taget imod, uden forbehold eller krav. Et sted hvor jeg har kunne lade en ro sænke sig over mig. Her har Finn stillet sig til rådighed med hele sit virke. Han har tilbudt rammerne, varmen, omsorgen, klarheden og kyndigheden for healing og vækst af utallige facetter af mit liv.

– Kasper

 

En dag for cirka 40 år siden stod jeg foran Finns dør for første gang med fingeren på ringeklokken og stivnede et kort øjeblik, for i dette øjeblik vidste jeg, at mit liv ville forandres for evigt hvis jeg trykkede på klokken. Men valget var for mig “at drukne mig i søen” eller trykke på klokken. Jeg valgte klokken og har ALDRIG fortrudt det. Jeg har nydt godt af Finns gode og vise vejledning, hans store indsigt og ikke mindst hans store støttende og anerkendende tilgang til mig, som den person jeg er samt de problemer og udfordringer jeg har haft gennem mit liv, store som små. Jeg havde aldrig haft den udviklingsproces og min nuværende forståelse og indsigt i livets mange facetter, hvis ikke det havde været for Finns store hjælp og støtte. Så TAK kære Finn.

– Ulla

 

Ved at gå i terapi hos Finn har jeg opnået en mere klar indsigt i mine handlemønstre og hvorfor jeg ikke med mine hidtil anvendte metoder, har opnået det forventede/ønskede resultat. Nu er jeg bedre i stand til at lytte og ikke bare vente på, at det bliver min tur til at sige noget. På den måde lytter man aktivt til andre og kan bedre læse imellem linjerne, hvad andre egentlig vil. Dybest set giver det sig også udtryk ved, at jeg selv kan udtrykke mig meget mere klart. Drømme lyver aldrig og der er utroligt meget spændende indsigt som Finn kan hjælpe med at analysere frem. Afslutningsvis er healing en af de ting som Finn mestrer til perfektion og som jeg nyder ved afslutningen af hver session.

– Johan

 

Jeg har i flere perioder været i terapi og kurser hos Finn, hvor arbejdet bestod i at analysere daggamle drømme, der fortæller ærligt om ens psykiske og sjælelige tilstand og efterfølgende healing. Via arbejdet bliver der åbnet op for fasttømrede blokeringer. Det giver en stor frihed, en ny kontakt med selvet og plads til at kunne virke klart som et helt menneske. Det er den indsigt som Finn har hjulpet mig mest med. Mine relationer til andre er blevet mere afklaret, jeg giver ikke så meget efter i forhold til andre. Mit liv har ændret sig på den måde, at min energi bliver brugt meget mere på det, der er væsentligt for mig, derfor er der kommet et overskud og energien flyder langt bedre. Det der kendetegner Finns arbejde er ærlighed, klarhed, dybde, præcision og ikke mindst stor indsigt.

– Livia

 

Jeg begyndte at komme hos Finn i sensommeren 2016. Første gang jeg så ham havde jeg et billede af mig selv som psykisk syg, og jeg tvivlede på at jeg kunne få det bedre. Men noget af det første Finn sagde til mig var at han ikke så mig som syg på nogen måde. I kraftig ubalance, ja, men ikke syg. I den tid der er gået siden har Finn på en helt grundlæggende måde ændret mit livs vilkår. Jeg opfatter ikke længere mig selv som psykisk syg, og gennem vores arbejde sammen har Finn også åbnet mine øjne for mine iboende kvaliteter og ansporet mig til og vejledt mig i processen med at udleve dem, både i mit forhold  til mig selv og hvad jeg skal med mit liv, men i høj grad også i mine relationer til de mennesker der er i mit liv. Kort sagt har jeg i Finn fundet en lærer og vejleder, der formår at være en klippe og en støtte i livet som jeg kan regne fuldt og helt med, og som samtidig er blevet en meget kær ven.  Finns råd og vejledning kommer med stor visdom og indsigt og en menneskelig varme som jeg har svært ved at sætte ord på. Men netop det har jeg så alligevel forsøgt her.

– Ole