Født d. 23. juni 1946, Skt. Hans Aften.
CV med tekst og billeder
1954-63 – Medhjælp i familiens gartneri
Som dreng daglig medhjælp i vores handelsgartneri. Et eventyrligt sted at bo, midt i tusindvis af blomster.
Morgenavisbud for Bladkompagniet. Mødte hver morgen kl. 04:00, undtagen søndag, og kørte derefter en 11 kilometer lang rute på ca. 2 timer, hvorefter jeg kunne nå hjem og sove en times tid inden jeg skulle i skole. Jeg tjente 85 kroner om ugen.
1963 – Realeksamen
Realeksamen fra Vridsløselille Skole.
Et smukt vidnesbyrd og en skattekiste at gå ud i livet med. Men det var ikke uden omkostninger, det havde en bagside, og jeg var tit ked af det.
Gennem arbejdet med mig selv, udviklingsprocessen, healing og arbejdet med drømme, blev det klart at noget af det skrevne var ægte, naturligt og medfødt. Noget kom af angst for ikke at blive elsket, blive forladt, som eks. min far der “forsvandt”, noget kom fordi jeg var bange for at gøre noget forkert og blive slået, hvad der jo var tilladt dengang og som jeg tydeligt husker. I værste fald fik man med spanskrøret. Noget af det som vidnesbyrdet beskev kom fra min opdragelse og de eksempler jeg voksede op sammen med.
Efterhånden som årene gik og jeg arbejdede med mig selv lettede presset, der opstod klarhed i de mange facetter. Jeg kunne skelne hvad der var hvad. Jeg kunne selv vælge så jeg ikke bare var flink og tilpasset men kunne reagere afslappet i naturlighed og frihed. Livsenergien var ikke tilbageholdt i et låst mønster men var i højere grad til rådighed i frihed og vågenhed.
Det er et eksempel på at frisætte et sår.
Der var meget indre liv og megen leg der ikke var levet.
Et smukt vidnesbyrd og en skattekiste at gå ud i livet med. Men det var ikke uden omkostninger, det havde en bagside, og jeg var tit ked af det.
Gennem arbejdet med mig selv, udviklingsprocessen, healing og arbejdet med drømme, blev det klart at noget af det skrevne var ægte, naturligt og medfødt. Noget kom af angst for ikke at blive elsket, blive forladt, som eks. min far der “forsvandt”, noget kom fordi jeg var bange for at gøre noget forkert og blive slået, hvad der jo var tilladt dengang og som jeg tydeligt husker. I værste fald fik man med spanskrøret. Noget af det som vidnesbyrdet beskev kom fra min opdragelse og de eksempler jeg voksede op sammen med.
Efterhånden som årene gik og jeg arbejdede med mig selv lettede presset, der opstod klarhed i de mange facetter. Jeg kunne skelne hvad der var hvad. Jeg kunne selv vælge så jeg ikke bare var flink og tilpasset men kunne reagere afslappet i naturlighed og frihed. Livsenergien var ikke tilbageholdt i et låst mønster men var i højere grad til rådighed i frihed og vågenhed.
Det er et eksempel på at frisætte et sår.
Der var meget indre liv og megen leg der ikke var levet.

Jeg giver ham med glæde skolens bedste anbefaling.
M. Lassen. Skoleinspektør.
1963-64 – Skibsdreng på ØK’s Jutlandia
Skibsdreng/pantrydreng på ØK´s Jutlandia. 6 måneders sejltur til Fjernøsten, hvor vi havde Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margrethe af Danmark med i 3 af disse måneder. Jeg var tilknyttet det kolde køkken, lavede smørrebrød og stod for smuk anretning og udlevering af maden, og opvask af service.
Der var desuden 12 passagerer og 52 besætningsmedlemmer. Jeg arbejdede hver dag fra kl. 05.45 til 22.00, med spisepauser og eftermiddagspause. Jeg fik kost og logi og dertil 369 kroner om måneden. Turen gik fra Helsingør, hvor Jutlandia havde ligget på værft i længere tid for at blive ombygget og tilpasset til prinsessen med følge.
Vi lagde til, lastede eller lossede, i Aalborg, Gøteborg, Middlesbrough, Hamburg, Bremerhaven, Rotterdam, Antwerpen, Genova, Heraklion på Kreta, Port Said og Port Suez i Ægypten, Aden i Yemen, Karachi i Vestpakistan, Port Swettenham i Malaisia, Bangkok, Saigon, Sihanoukville i Cambodia og til sidst Hong Kong. Og retur via de samme havne. Vi lastede og lossede på træpaller båret af skibets kraner. Cement, rågummi, kaffe mm, og fra England havde vi 6 nye Jaguar-biler med til Østen. Alt var så sanseligt; lyde, dufte og til at føle på. Nu er det containere i tusindvis.
Turen var på mange måder ikke så nem for mig. Dels var jeg konstant søsyg de første 2 måneder, miljøet var temmelig barskt, sproget ligeså, milevidt fra min egen opvækst men lærerigt og på den måde frugtbart. Jeg begyndte at opdage hvor meget kærlighed betyder.
Der var desuden 12 passagerer og 52 besætningsmedlemmer. Jeg arbejdede hver dag fra kl. 05.45 til 22.00, med spisepauser og eftermiddagspause. Jeg fik kost og logi og dertil 369 kroner om måneden. Turen gik fra Helsingør, hvor Jutlandia havde ligget på værft i længere tid for at blive ombygget og tilpasset til prinsessen med følge.
Vi lagde til, lastede eller lossede, i Aalborg, Gøteborg, Middlesbrough, Hamburg, Bremerhaven, Rotterdam, Antwerpen, Genova, Heraklion på Kreta, Port Said og Port Suez i Ægypten, Aden i Yemen, Karachi i Vestpakistan, Port Swettenham i Malaisia, Bangkok, Saigon, Sihanoukville i Cambodia og til sidst Hong Kong. Og retur via de samme havne. Vi lastede og lossede på træpaller båret af skibets kraner. Cement, rågummi, kaffe mm, og fra England havde vi 6 nye Jaguar-biler med til Østen. Alt var så sanseligt; lyde, dufte og til at føle på. Nu er det containere i tusindvis.
Turen var på mange måder ikke så nem for mig. Dels var jeg konstant søsyg de første 2 måneder, miljøet var temmelig barskt, sproget ligeså, milevidt fra min egen opvækst men lærerigt og på den måde frugtbart. Jeg begyndte at opdage hvor meget kærlighed betyder.
1964-67 – Elektromekaniker uddannelse hos Dansk Siemens
I lære som elektromekaniker hos Dansk Siemens A/S i Brønshøj. Jeg søgte og fik bevilget nedsættelse af min læretid med 16 måneder, så jeg kunne deltage på adgangskursus til ingeniørteknikum i stedet. Jeg klarede alle prøver og fik mit svendebrev. På de 12 ugers grundkursus som start på læretiden fik jeg bedste karakter ud af 217 lærlinge. Jeg var tillidsmand for fabrikkens 24 lærlinge.
Jeg valgte denne vej uden rigtig at vide hvad jeg gjorde. Min dejlige morfar var ingeniør og havde klaret sig godt. Jeg var også god med både mine hænder og mit hoved, så jeg tænkte at det var en god vej, men hen ad vejen fandt jeg ud af, at det var ikke det rigtige for mig. Hjertet var ikke med.
Tit sad jeg i kælderen på toilettet og græd, kunne næsten ikke rumme mere af det barske miljø og centreringen i det fysiske, og jeg længtes så ubeskriveligt efter noget som føltes meningsfyldt.
Jeg fik en følelse af at mennesket var det centrale og begyndte at følge denne følelse – “duften” af en indre blomst. Så inderligt tak at dette skete.
Jeg valgte denne vej uden rigtig at vide hvad jeg gjorde. Min dejlige morfar var ingeniør og havde klaret sig godt. Jeg var også god med både mine hænder og mit hoved, så jeg tænkte at det var en god vej, men hen ad vejen fandt jeg ud af, at det var ikke det rigtige for mig. Hjertet var ikke med.
Tit sad jeg i kælderen på toilettet og græd, kunne næsten ikke rumme mere af det barske miljø og centreringen i det fysiske, og jeg længtes så ubeskriveligt efter noget som føltes meningsfyldt.
Jeg fik en følelse af at mennesket var det centrale og begyndte at følge denne følelse – “duften” af en indre blomst. Så inderligt tak at dette skete.
1964-66 – Medarbejder i Glostrup Ungdomsklub
Så snart “duften” havde meldt sig og jeg var blevet lidt mere klar på hvad jeg villle, søgte jeg job om aftenen som medarbejder i en ungdomsklub.
1967-68 – Adgangskursus til Ingeniørteknikum
Her var jeg det sidste år af læretiden således at jeg kunne få mit svendebrev, uanset at jeg vidste, at det ville jeg aldrig komme til at bruge. Selvom det var svært, så følte jeg at det var vigtigt af fuldføre.
I sommerferien 67 tog jeg på ferie med Spies til Mallorca, en af de billige ture dengang til 199 kroner tur/retur inkl. Halvpension. Her kom jeg til at dele værelse med en yngre socialrådgiver, det blev helt afgørende for mit liv. Vi blev gode venner og da jeg rejste hjem var jeg ikke i tvivl om min retning, “duften” blev stærkere. Jeg søgte ind på socialrådgiveruddannelsen.
Jeg var så ubeskriveligt heldig at komme ind på uddannelsen, kun 1 ud af 10 blev optaget. Det bedste brev jeg har fået i mit liv, det reddede min tilværelse.
Så inderligt tak.
Under uddannelsen var jeg i praktik i Kriminalforsorgen og på Revalideringscenter på Bornholm.
I fritiden arbejdede jeg for Kriminalforsorgen med udarbejdelse af retsplejelovens paragraf 800A personundersøgelser. Mødte og udtalte mig ved mange retsmøder.
I fritiden kørte jeg tillige hyrevogn i Glostrup Taxa de fleste weekender, fredag og lørdag fra kl. 15.30 til 02.00.
Jeg var så ubeskriveligt heldig at komme ind på uddannelsen, kun 1 ud af 10 blev optaget. Det bedste brev jeg har fået i mit liv, det reddede min tilværelse.
Så inderligt tak.
Under uddannelsen var jeg i praktik i Kriminalforsorgen og på Revalideringscenter på Bornholm.
I fritiden arbejdede jeg for Kriminalforsorgen med udarbejdelse af retsplejelovens paragraf 800A personundersøgelser. Mødte og udtalte mig ved mange retsmøder.
I fritiden kørte jeg tillige hyrevogn i Glostrup Taxa de fleste weekender, fredag og lørdag fra kl. 15.30 til 02.00.
1971-73 – Leder af Sundby Algård Ungdomsgård
Som nyuddannet blev jeg leder af Sundby Algård Ungdomsgård med 27 ansatte.
Vi rådede over mange lokaler og faciliteter, bl.a. en meget stor sal. Her arrangerede vi flere gange om måneden koncerter på lørdage, mange gange med Kim Larsen og Gasolin i deres helt unge tid. Tidligt lørdag morgen tog jeg sammen med 4-5 af de unge til Københavns Grønttorv, hvor vi købte frugt som de solgte om aftenen til koncerten.
Det var meningsfyldt men i længden alt for meget arbejde om aftenen og i weekender. Det gik for hårdt ud over familien.
Vi rådede over mange lokaler og faciliteter, bl.a. en meget stor sal. Her arrangerede vi flere gange om måneden koncerter på lørdage, mange gange med Kim Larsen og Gasolin i deres helt unge tid. Tidligt lørdag morgen tog jeg sammen med 4-5 af de unge til Københavns Grønttorv, hvor vi købte frugt som de solgte om aftenen til koncerten.
Det var meningsfyldt men i længden alt for meget arbejde om aftenen og i weekender. Det gik for hårdt ud over familien.
1973-74 – Socialrådgiver på Revalideringscenter København
Kontaktkonsulent til Ungdomsklinikken i Læsøesgade i sager om alkohol og stofmisbrug.
1974-76 – Socialrådgiver på Ungdomsklinikken i Læsøesgade
Arbejde med unge med alkohol og stofmisbrug samt unge med svære psykiske vanskeligheder. Herunder arbejde på Vestre Fængsel og Vridsløselille Statsfængsel.
De ansatte på klinikken fik tilbudt muligheden for at deltage i en 3 dages workshop i Gestaltterapi og Transaktionsanalyse med en terapeut fra USA, Graham Barnes M.Div., leder af Southeast Institure for Group and Family Therapy i North Carolina. Jeg meldte mig til, skønt jeg var overbebyrdet med arbejde og egentlig følte at jeg ikke havde tid. Det blev atter en afgørende beslutning for mit liv.
Graham faciliterede et frugtbart stykke terapeutisk arbejde med mig og mit forhold til min far. I pausen faldt vi i god snak og jeg tilbød ham at han kunne overnatte i mit hjem i stedet for på et dyrt hotel.
Da kurset sluttede tilbød han mig at komme til instituttet i USA for at blive uddannet til Psykoterapeut. Jeg kunne i starten bo i hans hjem og for uddannelsen kunne jeg betale hvad jeg formåede. En enestående imødekommenhed. Det tog jeg imod trods det, at det var næsten uoverskueligt vanskeligt at tage afsted fra min søn på fire år.
Efter et halvt år med mange praktiske forberedelser, herunder at sige op, leje hus ud m.m. var jeg på vej til Chapel Hill i North Carolina.
For at blive godkendt til det nødvendige visum for det lange ophold blev jeg udnævnt til “Honorary Fellow of Scandinavian American Foundation” og alt faldt på plads.
Så inderligt tak.
De ansatte på klinikken fik tilbudt muligheden for at deltage i en 3 dages workshop i Gestaltterapi og Transaktionsanalyse med en terapeut fra USA, Graham Barnes M.Div., leder af Southeast Institure for Group and Family Therapy i North Carolina. Jeg meldte mig til, skønt jeg var overbebyrdet med arbejde og egentlig følte at jeg ikke havde tid. Det blev atter en afgørende beslutning for mit liv.
Graham faciliterede et frugtbart stykke terapeutisk arbejde med mig og mit forhold til min far. I pausen faldt vi i god snak og jeg tilbød ham at han kunne overnatte i mit hjem i stedet for på et dyrt hotel.
Da kurset sluttede tilbød han mig at komme til instituttet i USA for at blive uddannet til Psykoterapeut. Jeg kunne i starten bo i hans hjem og for uddannelsen kunne jeg betale hvad jeg formåede. En enestående imødekommenhed. Det tog jeg imod trods det, at det var næsten uoverskueligt vanskeligt at tage afsted fra min søn på fire år.
Efter et halvt år med mange praktiske forberedelser, herunder at sige op, leje hus ud m.m. var jeg på vej til Chapel Hill i North Carolina.
For at blive godkendt til det nødvendige visum for det lange ophold blev jeg udnævnt til “Honorary Fellow of Scandinavian American Foundation” og alt faldt på plads.
Så inderligt tak.
1976-78 – Psykoterapeut uddannelse I USA
2 årig uddannelse til Psykoterapeut på Southeast Institute for Group and Family Therapy, Chapel Hill, North Carolina, USA. Herunder transaktionsanalyse (kommunikation, indre dialog, livsvalg, mm) og Gestalt terapi. Træning og egenterapi med Graham Barnes, Van Joines, Josephine Lewis, Martin Groder, Harry Boyd og Jackie Schiff. Flere af dem elever af Fritz Pearls, Eric Berne, Virginia Satir, Alexander Lowen og Jacob Moreno.
Jeg havde som terapeut i træning mine egne grupper. Hver session blev optaget på bånd. Efter gruppen brugte jeg dage på at gennemgå optagelserne for at forstå de dybere aspekter af det som var foregået. Derefter supervision.
En bog som hjalp mig meget var “Født Vinder”, skrevet af to kvinder, Dorothy Jongeward og Muriel James. Jeg mødte personligt Dorothy Jongeward og vi spiste middag sammen på toppen af den højeste bygning i Phoenix, Arizona, senere hen i uddannelsesforløbet. Hun skrev en smuk og hjertelig dedikation til mig i bogen.
Da jeg kom hjem til Danmark og startede min praksis var den i de første år min “bibel”.
På instituttet kom der hele tiden, udover den faste lærerstab, gæstelærere som var de bedste terapeuter fra USA, Sydamerika og England. Et par af dem besøgte jeg hvor de havde deres daglige virke.
Jeg havde som terapeut i træning mine egne grupper. Hver session blev optaget på bånd. Efter gruppen brugte jeg dage på at gennemgå optagelserne for at forstå de dybere aspekter af det som var foregået. Derefter supervision.
En bog som hjalp mig meget var “Født Vinder”, skrevet af to kvinder, Dorothy Jongeward og Muriel James. Jeg mødte personligt Dorothy Jongeward og vi spiste middag sammen på toppen af den højeste bygning i Phoenix, Arizona, senere hen i uddannelsesforløbet. Hun skrev en smuk og hjertelig dedikation til mig i bogen.
Da jeg kom hjem til Danmark og startede min praksis var den i de første år min “bibel”.
På instituttet kom der hele tiden, udover den faste lærerstab, gæstelærere som var de bedste terapeuter fra USA, Sydamerika og England. Et par af dem besøgte jeg hvor de havde deres daglige virke.
Besøg hos gæstelærer, Harry Boyd, Ph.d. i psykologi
En af dem jeg besøgte var Harry Boyd Ph.D i psykologi i Tulsa, Oklahoma. Han var kendt for sin faglige dygtighed og humoristiske tilgang; “How to have fun doing therapy” var overskriften.
Da jeg havde været hos ham og i hans grupper et par uger inviterede han mig til, sammen med ham, at lede en terapigruppe i Kansas City, Missouri, nogle hundrede kilometer borte. Hertil fløj vi i hans eget veteranfly. Flyveturen var spændende og det at arbejde i gruppen sammen med ham og opleve hans dygtighed og hans smittende humor, var en meget frugtbar oplevelse.
Inden jeg tog til Harry Boyd i Tulsa skrev jeg til Chamber of Commerce i Oklahoma City med forespørgsel om jeg kunne bo hos en familie i den måned som opholdet varede. Kort efter blev jeg ringet op af borgmesterens sekretær, som spurgte om jeg havde lyst til at bo hos den tidligere borgmester og hans hustru, Jim og Madalynne Norrick. Det sagde jeg naturligvis ja til. De hentede mig i lufthavnen, kørte mig til deres smukke hjem i deres nye åbne Cadillac, anviste mig et værelse med TV og en VW-boble som jeg fik stillet til rådighed under opholdet.
I deres entre stod en sølvbowle hvori der lå spisebilletter til de bedste restauranter i byen. Jeg kunne bare forsyne mig efter behov. I fritiden var jeg engageret på nærliggende Oklahoma Horse Shoeing School, hvor jeg lærte at sko heste.
De viste mig flere interessante steder og begivenheder, bl.a. et Indianer Pow Wow i Otoe stammen. Her var jeg var med som eneste fremmede hvide mand. Jeg blev ven med en fra stammen, Walt Harris, som var en anerkendt kunstmaler i Oklahoma. Jeg købte et meget smukt maleri af ham og fik foræret et indviet stykke klæde.
Familen værdsatte sådan mit engagement, og min interesse for deres liv og kultur, så da jeg skulle rejse fik jeg overrakt et fornemt certifikat med titlen “Honorary Fellow of the State of Oklahoma”.
Vi var venner mange år og de var her i Danmark og besøge mig. Så inderligt tak til dem alle for imødekommenhed, gæstfrihed og generøsitet. Jeg fik ikke lov at betale for noget som helst.
Inderligt tak til Harry, Jim og Madalynne.
Da jeg havde været hos ham og i hans grupper et par uger inviterede han mig til, sammen med ham, at lede en terapigruppe i Kansas City, Missouri, nogle hundrede kilometer borte. Hertil fløj vi i hans eget veteranfly. Flyveturen var spændende og det at arbejde i gruppen sammen med ham og opleve hans dygtighed og hans smittende humor, var en meget frugtbar oplevelse.
Inden jeg tog til Harry Boyd i Tulsa skrev jeg til Chamber of Commerce i Oklahoma City med forespørgsel om jeg kunne bo hos en familie i den måned som opholdet varede. Kort efter blev jeg ringet op af borgmesterens sekretær, som spurgte om jeg havde lyst til at bo hos den tidligere borgmester og hans hustru, Jim og Madalynne Norrick. Det sagde jeg naturligvis ja til. De hentede mig i lufthavnen, kørte mig til deres smukke hjem i deres nye åbne Cadillac, anviste mig et værelse med TV og en VW-boble som jeg fik stillet til rådighed under opholdet.
I deres entre stod en sølvbowle hvori der lå spisebilletter til de bedste restauranter i byen. Jeg kunne bare forsyne mig efter behov. I fritiden var jeg engageret på nærliggende Oklahoma Horse Shoeing School, hvor jeg lærte at sko heste.
De viste mig flere interessante steder og begivenheder, bl.a. et Indianer Pow Wow i Otoe stammen. Her var jeg var med som eneste fremmede hvide mand. Jeg blev ven med en fra stammen, Walt Harris, som var en anerkendt kunstmaler i Oklahoma. Jeg købte et meget smukt maleri af ham og fik foræret et indviet stykke klæde.
Familen værdsatte sådan mit engagement, og min interesse for deres liv og kultur, så da jeg skulle rejse fik jeg overrakt et fornemt certifikat med titlen “Honorary Fellow of the State of Oklahoma”.
Vi var venner mange år og de var her i Danmark og besøge mig. Så inderligt tak til dem alle for imødekommenhed, gæstfrihed og generøsitet. Jeg fik ikke lov at betale for noget som helst.
Inderligt tak til Harry, Jim og Madalynne.
1978 – Supplement til uddannelsen, træning hos Milton H. Erickson, psykiater og overlæge
En anden jeg besøgte var psykiater, overlæge og hypnoterapeut Milton H. Erickson, i Phoenix, Arizona, flere tusinde kilometer borte. Jeg skrev til ham hvem jeg var og spurgte om han mente, at jeg kunne have glæde af hans måde at arbejde på. Jeg fik det smukkeste brev tilbage med ordene: “I understand that your expenses are extensive, so I will offer you the training free. Just call my wife and make an appointment.” Jeg var hos ham i 14 dage.
Han var farveblind, kunne kun se lilla, talte og skrev besværet og sad i kørestol. Han havde som ganske ung lægestuderende haft polio hvor han mistede sin førlighed fra halsen og nedefter.
Han fortalte hvordan han tålmodigt trænede og brugte al sin mentale styrke, så han til sidst kunne bevæge en finger. Efter mange måneder genvandt han så meget førlighed, at han kunne klare sig selv.
Han fik polio igen og blev sat voldsomt tilbage. Han fortalte, at det kunne han ikke leve med, han måtte sætte en større konfrontaiton udenfor sig selv end den indre.
Han tog ud på en 1800 miles lang kanotur i Canada, alene og uden proviant. Da han kom hjem derfra kunne han gå med to stokke. Han blev gift og fik 8 børn.
Vi var 5-6 personer som blev undervist i hans kontor i 4-5 timer hver dag. Det meste af tiden fortalte han anekdoter og erfaringer fra livet bl.a. om sin kanotur, sin kamp for liv og førlighed og uendeligt mange ekstremt kreative eksempler på hvordan han havde grebet sin gerning an og opdraget sine børn.
Da jeg havde en individuel afsluttende session med ham sagde han til sidst i al enkelhed: “Do what you have to do, do it the best you can, thats all you can do”.
Så inderligt tak til Milton Erickson og hans hustru.
Han var farveblind, kunne kun se lilla, talte og skrev besværet og sad i kørestol. Han havde som ganske ung lægestuderende haft polio hvor han mistede sin førlighed fra halsen og nedefter.
Han fortalte hvordan han tålmodigt trænede og brugte al sin mentale styrke, så han til sidst kunne bevæge en finger. Efter mange måneder genvandt han så meget førlighed, at han kunne klare sig selv.
Han fik polio igen og blev sat voldsomt tilbage. Han fortalte, at det kunne han ikke leve med, han måtte sætte en større konfrontaiton udenfor sig selv end den indre.
Han tog ud på en 1800 miles lang kanotur i Canada, alene og uden proviant. Da han kom hjem derfra kunne han gå med to stokke. Han blev gift og fik 8 børn.
Vi var 5-6 personer som blev undervist i hans kontor i 4-5 timer hver dag. Det meste af tiden fortalte han anekdoter og erfaringer fra livet bl.a. om sin kanotur, sin kamp for liv og førlighed og uendeligt mange ekstremt kreative eksempler på hvordan han havde grebet sin gerning an og opdraget sine børn.
Da jeg havde en individuel afsluttende session med ham sagde han til sidst i al enkelhed: “Do what you have to do, do it the best you can, thats all you can do”.
Så inderligt tak til Milton Erickson og hans hustru.
1977-78 – Træning i “Asklepieion Game Therapy”
En af de faste lærere på institutet var Martin Groder MD, psykiater. Hos ham trænede jeg i en særlig terapiform, som han havde udviklet til indsatte i fængsler. “Asklepieion Game Therapy”, en meget konfronterende form for hjælp til de indsatte.
Denne træning indebar at jeg opholdt mig i nogen dage i “James River Correctional Facility” i Virginia. Et fængsel hvor langtids og livstidsfanger havde fået tilbud om deltagelse i denne form for terapi over en treårig periode, hvorefter de kunne søge om løsladelse.
Jeg sov med lidt bævende hjerte sammen med dem i fælles sovesal, 50 indsatte. De var alle venlige og hjælpsomme. Efter opholdet i fængslet foregik træningen på instituttet i en gruppe af professionelle terapeuter med stærke konfrontationer ligesom i fængslet. Mange “filtre” blev nedbrudt, mange masker faldt, tårerne kom frem, og der blev skabt ærlighed og gemmemsigtighed. En inderlig tak til dem alle.
Denne træning indebar at jeg opholdt mig i nogen dage i “James River Correctional Facility” i Virginia. Et fængsel hvor langtids og livstidsfanger havde fået tilbud om deltagelse i denne form for terapi over en treårig periode, hvorefter de kunne søge om løsladelse.
Jeg sov med lidt bævende hjerte sammen med dem i fælles sovesal, 50 indsatte. De var alle venlige og hjælpsomme. Efter opholdet i fængslet foregik træningen på instituttet i en gruppe af professionelle terapeuter med stærke konfrontationer ligesom i fængslet. Mange “filtre” blev nedbrudt, mange masker faldt, tårerne kom frem, og der blev skabt ærlighed og gemmemsigtighed. En inderlig tak til dem alle.
1977-78 – Supplement til uddannelsen, “New Identity Process”
Udover træning og terapi på instituttet var jeg i en længere periode i terapi og træning i aftengruppe en gang om ugen, i en terapiform som Daniel Casriel MD, psykiater, havde udviklet, “New Identity Process”, som er en form for primalterapi. Jeg var også på flere weekend workshops med ham.
Det særlige ved denne form, som han underviste i mange steder i USA og Europa var, at man lå på ryggen på gulvet med en anden person over sig som nærhed og beskyttelse, hvorefter man i ord og lyd gav udtryk for sin dybeste smerte og grundlæggende behov. Først kom vrede og angst, så kom tårerne og den dybe gråd hvor man fik omsorg og blev taget af. En inderlig tak Daniel Casriel.
Det særlige ved denne form, som han underviste i mange steder i USA og Europa var, at man lå på ryggen på gulvet med en anden person over sig som nærhed og beskyttelse, hvorefter man i ord og lyd gav udtryk for sin dybeste smerte og grundlæggende behov. Først kom vrede og angst, så kom tårerne og den dybe gråd hvor man fik omsorg og blev taget af. En inderlig tak Daniel Casriel.
1977 – Supplement til uddannelsen, “The Structure of Magic”, NLP
3 dages workshop med Richard Bandler og John Grinder i NLP i New Orleans, Louisianna.
1978 og frem – Efteruddannelse
Suppleret min uddannelse med adskillige kurser i terapeutisk regi i Danmark, Sverige, Holland, Schweiz, Tyskland og USA.
1978-79 – Tilbage i Danmark
Vicepræsident for European Association for Transactional Analysis. Det var mere af navn end af gavn. Jeg trak mig hurtigt fra foreningen og alt det formelle, det var et overvældende konkurrence- og prestigesøgende miljø.
9.9.1978 – Åbning af privat praksis som psykoterapeut
En af de største dage i mit liv. Jeg fik et mindre lån i banken, købte båndoptager og andet udstyr og fik en konto i Ikea, så jeg kunne købe møbler, lamper m.m. Jeg glemmer aldrig da jeg hos den nærliggende isenkræmmer købte the krus til gruppeterapien for de første penge jeg tjente.
1978 og frem – Privat praksis og kursusvirksomhed
Individuel-, gruppe-, par- og familieterapi.
Afholdt mere end 200 kurser og workshops i Transaktionsanalyse, Gestaltterapi, kommunikation og konfliktløsning. Kursus for Danmarks Lærerhøjskole, Studenterrådgivningen, socialforvaltninger, børnepsykiatriske afdelinger, Københavns parkeringsvagter, socialpædagogiske seminarier, farmaceuter, reklamebureauer, Foreningen af Yngre Reklamefolk, medarbejdere og ledere fra flere af danmarks største virksomheder.
Sammen med en ven og kollega fra Danmark og en ven og kollega i Norge afholdt en række kurser og workshops i Trondheim.
Ydet konsulentbistand i de psykologiske aspekter til et teaterstykke i Trondheim omhandlende krigen på Balkan.
Inderligt tak til Kaj og Tor.
Afholdt mere end 200 kurser og workshops i Transaktionsanalyse, Gestaltterapi, kommunikation og konfliktløsning. Kursus for Danmarks Lærerhøjskole, Studenterrådgivningen, socialforvaltninger, børnepsykiatriske afdelinger, Københavns parkeringsvagter, socialpædagogiske seminarier, farmaceuter, reklamebureauer, Foreningen af Yngre Reklamefolk, medarbejdere og ledere fra flere af danmarks største virksomheder.
Sammen med en ven og kollega fra Danmark og en ven og kollega i Norge afholdt en række kurser og workshops i Trondheim.
Ydet konsulentbistand i de psykologiske aspekter til et teaterstykke i Trondheim omhandlende krigen på Balkan.
Inderligt tak til Kaj og Tor.
1979 – Deltaget i workshop med Selvfremstillingsgruppen
Tre dages workshop med AAO Selvfremstillingsgruppen.
1980-85 – Etableret kursuscenter
Flyttede fra Tårnby til St. Elmue ved Fakse Ladeplads sammen med min hustru Helle hvor vi købte en firelænget gård et par kilometer fra Feddet Strand. Det blev et vidunderligt kursussted i fem år.
1979-83 – Professionel hjælp og støtte til mig selv
Modtaget professionel hjælp, healing og støtte fra Karen-Merete Kjærulff-Schmidt.
At komme tilbage fra USA, åbne praksis og arbejde med så mange menesker individuelt og i grupper, i gennemsnit 40 personer om ugen samt kurser var overvældende. Det var megen smerte at møde og skulle yde hjælp til, og mange “smertestrenge” i mig selv blev slået an. Det var som at være en harpe, der hele tiden kom ud af stemning og måtte stemmes igen. Samtidig var det en meget smuk og frugtbar mulighed for min egen vækst i retning af øget klarhed og medfølelse. Det kostede også mange tårer. Inderligt tak til Karen-Merete.
At komme tilbage fra USA, åbne praksis og arbejde med så mange menesker individuelt og i grupper, i gennemsnit 40 personer om ugen samt kurser var overvældende. Det var megen smerte at møde og skulle yde hjælp til, og mange “smertestrenge” i mig selv blev slået an. Det var som at være en harpe, der hele tiden kom ud af stemning og måtte stemmes igen. Samtidig var det en meget smuk og frugtbar mulighed for min egen vækst i retning af øget klarhed og medfølelse. Det kostede også mange tårer. Inderligt tak til Karen-Merete.
1979-00 – Elev hos Anni og Bob Moore i healing og meditation
Kurser gennem 21 år i arbejdet med healing, meditation, energetiske øvelser, chakra, den menneskelige udstråling, lyd, farver og sensitivitet, i forsøget på at genetablere naturlighed og kontakt til medfødte kvaliterer.
Tre til fire kurser årligt af 2 til 7 dages varighed. Individuelle samtaler med Bob Moore. Sammen med Bob fandt jeg endeligt og afgørende “hjem” til mig selv.
Inderligt tak til Anni og Bob.
“Healing indtræder når man begynder at gøre det rigtigt som man ellers gør forkert” – Bob Moore
Tre til fire kurser årligt af 2 til 7 dages varighed. Individuelle samtaler med Bob Moore. Sammen med Bob fandt jeg endeligt og afgørende “hjem” til mig selv.
Inderligt tak til Anni og Bob.
“Healing indtræder når man begynder at gøre det rigtigt som man ellers gør forkert” – Bob Moore
1980 – Kursus i Tibetansk medicin
Tre dages kursus i Tibetansk medicin og pulsdiagnose med Dalai Lamas livlæge Dr. Wangyal.
Dette kursus rørte mig dybt og ændrede noget radikalt i min indstilling til livet.
Som udgangspunkt for diagnostisering bruges pulsdiagnose. Pulsen fortæller den kyndige om organernes tilstand ved at mærke vibrationer og lag i pulsen. Der er helt naturligt en forårspuls, sommerpuls, efterårspuls og vinterpuls. Og man har en puls i højre side af kroppen og en puls i venstre side. Maskulin eller feminin.
Det som rørte mig så dybt var, at en mor til enhver tid kan diagnostiseres via et af børnene. Forbindelsen mellem mor og barn er så tæt, så stærk, gennem hele livet pga. at barnet har ligget i sin moders mave. Det blev demonstreret konkret og præcist under kurset. Inderligt tak til Dr. Wangyal.
Dette kursus rørte mig dybt og ændrede noget radikalt i min indstilling til livet.
Som udgangspunkt for diagnostisering bruges pulsdiagnose. Pulsen fortæller den kyndige om organernes tilstand ved at mærke vibrationer og lag i pulsen. Der er helt naturligt en forårspuls, sommerpuls, efterårspuls og vinterpuls. Og man har en puls i højre side af kroppen og en puls i venstre side. Maskulin eller feminin.
Det som rørte mig så dybt var, at en mor til enhver tid kan diagnostiseres via et af børnene. Forbindelsen mellem mor og barn er så tæt, så stærk, gennem hele livet pga. at barnet har ligget i sin moders mave. Det blev demonstreret konkret og præcist under kurset. Inderligt tak til Dr. Wangyal.
1982-85 – Uddannelse i analyse og tolkning af drømme
Kursusrække og supervision i drømmeanalyse med Søren Lund, elev af Jes Bertelsen. I den forbindelse afsatte jeg 2 timer hver morgen i flere år til at arbejde med drømme. Havde diktafon klar om natten til indtaling af drømme for at forstå deres tema, symboler, farver, kompensation og deres relation til chakra og krop. Forstå skygge, modsatkønnethed og selvet og kende maskuline-feminine karakteristika.
Inderligt tak til Søren.
Inderligt tak til Søren.
1989 og frem – Elev af Jes Bertelsen, Vækstscenteret i Nørre Snede
Gennem årene har jeg deltaget i adskillige kurser med Jes Bertelsen, heriblandt:
- Den vestlige mystik
- Den østlige mystik
- Den globale sammenvævningsproces
- Athosmystikken
- Dødsprocessen
- Nuets himmel
- Åbenhed
- Jungs Røde bog
- Kristusprocessen
Kurser med andre undervisere:
- Ledelse med hjertet med Steen Hildebrandt og Michael Stubberup
- Hjertebøn med Michael Stubberup
- Kreativitet med Peter Høeg
- Seksualitet og Tantra med Neel Fasting
- Kærlighed og Seksualitet med Neel Fasting
- Seksualitet og Livsglæde med Neel Fasting
Derudover deltaget i mange 10 dages retreats med undervisning i meditation og forberedelse til Dzogchen med Jes Bertelsen samt deltaget i mange meditationsdage på Vækstcenteret.
Inderligt tak til Jes og til Vækstcenteret.
“Al udviklings formål er at give det naturlige plads” – Jes Bertelsen
1996 og frem – Arbejde med døende og med dødsprocessen
Ydet hjælp og vejledning til døende og pårørende. Vejledt omkring dødsprocessen.
Hjulpet og vejledt flere terminale patienter til selv at tage ansvar for døden gennem faste. Holdt begravelsestale for en familie ved bisættelsen af deres lille dødfødte barn. Inderligt tak for tilliden.
Klik her for at læse mere om dødsproces
Hjulpet og vejledt flere terminale patienter til selv at tage ansvar for døden gennem faste. Holdt begravelsestale for en familie ved bisættelsen af deres lille dødfødte barn. Inderligt tak for tilliden.
Klik her for at læse mere om dødsproces